Carlson Hotels fortrolighedserklæring
CHW's (Carlson Hotels) fortrolighedserklæring. Ikrafttrædelsesdato: 28. oktober 2007.
CHW's (Carlson Hotels) løfter vedrørende fortrolighed. Hos Carlson Hotels ("CHW") og koncernens datterselskaber (under ét betegnet "CHW-hotelkæden") respekterer vi dit privatliv. Derfor giver vi dig følgende ti løfter:
- Information. Når vi indsamler dine personlige oplysninger, vil vi rettidigt og på passende måde informere dig om, hvilke personlige oplysninger det drejer sig om, hvordan vi vil bruge disse, og hvilken type tredjeparter vi eventuelt vil videregive dem til.
- Valgmuligheder. Vi vil give dig valgmuligheder med hensyn til de måder, hvorpå vi bruger og videregiver dine personlige oplysninger, og vi vil respektere dine valg.
- Relevans. Vi indsamler kun de personlige oplysninger, vi har brug for til bestemte, oplyste formål, og oplysningerne vil ikke blive brugt til andre formål uden dit samtykke.
- Opbevaring. Vi gemmer kun dine personlige oplysninger i det tidsrum, hvor vi har brug for dem til de tiltænkte formål, eller i det tidsrum, loven tillader.
- Korrekthed. Vi vil træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre, at de personlige oplysninger i vores arkiver er korrekte.
- Adgangsmulighed. Vi vil sikre dig adgang til dine personlige oplysninger i henhold til loven, så du har mulighed for at korrigere eventuelle fejl.
- Sikkerhed. Vi vil træffe de nødvendige fysiske, tekniske og administrative forholdsregler for at beskytte dine personlige oplysninger mod tab og uautoriseret brug, adgang, afsløring, ændring og ødelæggelse.
- Videregivelse. Medmindre der er tale om forhold, som er beskrevet i vores fortrolighedserklæring, vil vi ikke videregive dine personlige oplysninger til tredjepart uden dit samtykke.
- Overførsel til udlandet. Såfremt dine personlige oplysninger overføres til et andet land, vil vi træffe de nødvendige forholdsregler for at beskytte dit privatliv og de pågældende personlige oplysninger i henhold til den gældende lovgivning.
- Håndhævelse. Vores overholdelse af disse løfter vedrørende fortrolighed vil blive evalueret med jævne mellemrum, og vi vil sikre, at eventuelle klager over vores praksis med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger vil blive behandlet af en uvildig instans.
Hvis du vil have adgang til dine personlige oplysninger, stille spørgsmål vedrørende vores praksis med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger, ændre dine præferencer med hensyn til markedsføringsmeddelelser eller afgive en klage, kan du kontakte os på:
Carlson Hotels
Customer Service
11340 Blondo St.
Omaha, NE 68164, USA
I USA og Canada: Gratisopkald på +1 (800) 765-0996.
E-mail: privacy@parkinn.com.
Hvis din forespørgsel ikke afhjælpes tilfredsstillende, skal du kontakte TRUSTe Dispute Resolution Process på www.truste.org/consumers/watchdog_complaint.php. TRUSTe vil optræde som forbindelse med webstedet for at løse problemerne.