Ansvarlig forretningsførelse

Park Inn by Radisson® er en del af Carlson Hotels- og Rezidor Hotel Group-koncernen, hvilket betyder, at der er tradition for, at vi i vores forretningsførelse tager hensyn til miljøet og lokalsamfundene.

Vores prisbelønnede politik vedrørende ansvarlig forretningsførelse blev indført i 2001 i bestræbelserne på at styrke Carlson Hotels' og Rezidor Hotel Groups indsats med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling. Blandt de vigtigste fokusområder kan nævnes etik, kultur, samfund og miljø, og aktiv indsats er nøgleordet for de initiativer og partnerskaber, som har den mest positive effekt.

Alle Park Inn-medarbejdere bliver oplært i ansvarlig forretningsførelse, og hvert eneste Park Inn-hotel har en særskilt handlingsplan vedrørende ansvarlig forretningsførelse inden for områder som medarbejderes og gæsters sundhed og velvære, vand- og energibesparelse, affaldshåndtering, samarbejde med lokalsamfundet samt velgørenhed. Vores hoteller er ikke bare involveret i velgørenhedsarbejde på lokalt plan, men også globalt via World Childhood Foundation, koncernens internationale samarbejdsparter.

Rezidor, som var en af de første hotelkoncerner, der underskrev FN's såkaldte "Global Compact", blev i begyndelsen af 2010 kåret til en af verdens mest etiske virksomheder af Ethisphere Institute. Rezidor var desuden den første hotelkoncern, som kunne tilbyde sine gæster muligheden for at bidrage aktivt til at reducere kulstofudledningen. Park Inns indsats inden for området social ansvarlighed anerkendes ikke kun internt i koncernen, hvilket bl.a. kan ses af det faktum, at mange af vores hoteller har opnået diverse miljøcertificeringer.